Institutionens pædagogiske principper og værdier
Jerne Børnehaves værdigrundlag:
- Vi lægger vægt på at skabe et rum af tryghed og omsorg for barnet, så det gennem oplevelser og leg udvikler en åben og positiv holdning overfor sig selv og andre.
- Vi ønsker, at fremme/udvikle barnets selvstændighed gennem løsning af opgaver og udfordringer, der svarer til dets udviklingstrin.
- Vi ønsker, at barnet gennem sin tid i Jerne Børnehave udvikler sig til et harmonisk og selvstændigt lille menneske, der gennem højt selvværd både kan rumme andre mennesker samt klare fremtidens opgaver og udfordringer.
Madpolitik
I Jerne Børnehave medbringer børnene egne madpakker hjemmefra.
Vi tilbyder børnene morgenmad og eftermiddagsfrugt/grønt.
HVORDAN SPISER VI ?
Vi vil gerne være med til at give børnene et kendskab til sund kost i det daglige, samt på længere sigt at tilegne sig gode kostvaner.
Måltider!
Morgen- og frugtmåltidet er omfattet af kostpolitikken. Børnene inddrages dagligt i tilberedelsen af måltiderne, ved på skift at have små opgaver, så som at dække bord, skrælle gulerødder/frugt mv.
For at variere måltiderne laver vi temadag/uger, hvor der dækkes pænt op med blomster, lys og servietter samt børnenes hjemmelavede pynt.
Da børn ofte, sammen med deres kammerater, er mere parate til at smage på nye ting, introducerer vi dem i disse temadage/uger for nye og spændende retter.
Fysiske og sociale rammer om måltidet!
Da måltider er små sociale pusterum, hvor der lades op, søger personalet at skabe en god og tryk atmosfære.
Børnene spiser madpakker i tre aldersopdelte grupper, sammen med deres kontaktpædagog.
Før måltidet skal der være lidt oprydning, og der vaskes hænder. Efter måltidet skal der tørres mund, og igen vaskes hænder - efter madpakketid børstes ligeledes tænder.
Fremmede kulturer!
Vi respekterer andre kultur og trosretninger, og serverer ikke madvarer, som er imod en anden religiøs overbevisning.
Børn på diæt eller allergikere!
Er Jeres barn sat på diæt eller er allergiker, følger vi selvfølgelig op og samarbejder med Jer forældre. Men kun såfremt, at en undersøgelse hos lægen har fundet sted, således diæten ikke alene beror på mistanke.
Hvis et barn sættes på forkert eller unødvendig diæt, kan det risikere at blive fejlernæret.